Anvendelse og rettigheder vedrørende testmateriale i TESTnews

Når du er registreret som producent, forhandler eller distributør, modtager du vores nyhedsbrev TESTnews i alt 7 gange om måneden.
10 dage før magasinernes udgivelsesdato, vil du modtage nyhedsbrevet TESTnews PREVIEW.
Her finder du alle produkttests og resultater fra Alt om DATA, Datatid og T3.
Testresultaterne kan du bruge til at finde ud af, hvad der rører sig på teknologimarkedet og hvilke produkter, der ligger i top. Du kan således bedre planlægge dine tilbud, events og andet marketing-materiale, 10 dage inden forbrugerne læser magasinerne.

Testresultaterne må ikke offentliggøres eller bruges kommercielt, før det pågældende magasin er udkommet.

Hver mandag bliver der lagt nye tests online. Du modtager derfor nyhedsbrevet TESTnews FAKTA.
Samtlige testresultater har en faktaboks tilknyttet, som kan indsættes alle de steder online, hvor produktet findes.
Faktaboksen indeholder de essentielle informationer med produktnavn, billede, testresultat med antal stjerner samt en kort konklusion.
Vi har forberedt en HTML-kode i to forskellige formater, som er klar til at blive indsat på din hjemmeside, hvor du har vist det specifikke produkt. Du er også velkommen til at printe faktaboksen og benytte den som POS materiale.

Skal testresultaterne integreres på din hjemmeside, kan vi automatisk levere de nødvendige data, så samtlige testresultater bliver vist i forbindelse med dine produkter. Ring venligst hvis dette ønskes.

Lars Bo Jensen - direkte 33 747 116 - e-mail: lbj@audio.dk
Klaus Wiedemann - direkte 33 747 111 - e-mail: kw@audio.dk

Begge mailudsendelser giver en fantastisk mulighed for at holde sig ajour med hvem og hvilke produkter, der modtager stjerner og "bedst i test".

Artiklerne vil være vist med 1 ud af 3 farvede markeringer:
RØD = Må ikke benyttes kommercielt endnu
GUL = Magasinet er er på gaden, og resultaterne er offentlige
GRØN = Testen er frigivet online, og man kan nu linke frit til hele artiklen online. Faktaboksen er ligeledes frigivet og kan benyttes.

TESTnews - PREVIEW

Denne artikel må på nuværende tidspunkt kun bruges som information mellem forhandlere, distributører og producenter

 

Magasinet er nu udgivet og testresultatet er nu offentligt tilgængeligt, der kan citeres efter gældende aftaler

TESTnews - FAKTA

Testresultatet er nu lagt online og faktaboksen er aktiveret og kan indlejres på din hjemmeside

Enhver form for videresalg og videreoverdragelse er ikke tilladt.

Overtrædelse af ovenstående medfører øjeblikkelig lukning for det domæne, din virksomhed repræsenterer uden kompensation.